Fuldmagt

Som tilskadekommen kan du vælge at få hjælp til din arbejdsskadesag af andre helt eller delvist. Hvis du ønsker at gøre brug af denne ret, skal CFA have en skriftlig tilladelse (fuldmagt) fra dig.

Vi dækker ikke udgifter til en fagforening, advokat eller andre, der hjælper dig.

Vi opfordrer dig til at benytte vores onlineblanket:

Du kan give fuldmagt til, at en person kan:

  • Se sagens akter (denne adgang kan også gives via Se Sag)
  • Kommentere sagen, inden den bliver afgjort
  • Få underretning om afgørelser i sagen
  • Søge sagen genoptaget
  • Klage over vores afgørelser

Der findes forskellige fuldmagtskoder alt afhængigt af, hvilken rettighed du ønsker at give fuldmagt til. Disse fuldmagtskoder er beskrevet i selve fuldmagten.

Ændringer eller ophør af en fuldmagt

Hvis du vil ophæve en fuldmagt, skal du give os besked om det skriftligt.

Hvis du vil give en fuldmagt til en anden, skal du indsende en ny fuldmagt, samtidig med at du beder om at få den gamle ophævet.

Vil du ændre de rettigheder, din fuldmagt giver, skal du indsende en ny fuldmagt.