Anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland

Kapitel 1

Lovens område

Den sikrede personkreds

§ 1. Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde i Grønland, er sikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov, jf. § 9. Sikret er endvidere medlemmer af arbejdsgiverens familie, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres arbejde i arbejdsgiverens virksomhed kan sidestilles med andre arbejdere.

Stk. 2. Ligestillet med en person, der er antaget til udførelse af arbejde i Grønland, er søfarende, der gør tjeneste på dansk skib med hjemsted i Grønland.

Stk. 3. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten, er sikret mod følgerne af sygdommen efter denne lov.

Stk. 4. Hvis det senere godtgøres, at påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller barn, vil sådanne skader kunne henføres under loven i overensstemmelse med § 11.

§ 2. Sikringen omfatter alt arbejde for arbejdsgiveren, herunder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssig eller ej, i arbejdsgiverens personlige husholdning og ved udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.

§ 3. Lovens regler finder tillige anvendelse på personer

1)   under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud,

2)   under varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden,

3)   under forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at kunne anses for arbejde efter § 1 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde, og

4)   under forsøg på redning af menneskeliv i Grønland, uden at forsøget indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde.

§ 4. Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af kriminallov for Grønland.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter forhandling med hjemmestyret regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af landstingsforordninger inden for det sociale område.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter efter forhandling med hjemmestyret regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen.

Stk. 4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.

Flytning efter arbejdsskaden

§ 5. I tilfælde hvor skadelidte eller dennes efterladte efter skadens indtræden tager fast bopæl uden for Grønland, anvendes reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Den sikringspligtige arbejdsgiver

§ 6. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 1, har sikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Reder for et skib med hjemsted i Grønland, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har sikringspligt for enhver person omfattet af § 1, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift. Sikringspligten omfatter også personer, der helt eller delvis ejer skibet, og som udfører arbejde på dette, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads.

Stk. 3. Enhver, der for egen regning eller i fællesskab med andre driver erhvervsmæssigt fiskeri, fangst, jagt og lignende samt fåreavl, skal, i det omfang han personlig deltager i virksomheden, sikre sin egen person.

Stk. 4. Staten, hjemmestyret og kommunerne har ikke pligt til at tegne forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, jf. § 50.

Stk. 5. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer. Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling. Udgifterne ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 57 A i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.

§ 7. Ved ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab. Ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog § 62. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en branche.

Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 6, stk. 2 og 5.

Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig en pludselig løfteskade, er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor den pludselige løfteskade opstår. Det gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at den pludselige løfteskade skyldes arbejde i anden virksomhed.

Stk. 4. Sikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken den skadelidte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i anden virksomhed.

Stk. 5. Kan en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 og 4 ikke med rimelig sandsynlighed udpeges, eller er virksomheden ophørt, henfører Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skaden til en branche. Nævnets afgørelse om branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken branche skadelidte især har været udsat for de påvirkninger, der antages at have medført den pludselige løfteskade eller den pågældende sygdom. Ved vurderingen indgår arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.

§ 8. En arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af et arbejde, er sikringspligtig arbejdsgiver også for de personer, som kontrahenten overlader den pågældende til arbejdets udførelse.

Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil der er knyttet sikringspligt, anses som sikringspligtig arbejdsgiver for dem, der er beskæftiget ved virksomheden eller arbejdet, uanset om de er antaget af en anden arbejdsgiver, der har overtaget udførelsen af en del af arbejdet. Såfremt den anden arbejdsgiver selv har sine ansatte sikret, anses denne som sikringspligtig arbejdsgiver.

Kapitel 2

Arbejdsskaden

§ 9. Ved arbejdsskade forstås i denne lov

1)  ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

2)   skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

3)   pludselige løfteskader, jf. § 10, og

4)   erhvervssygdomme, jf. §11.

§ 10. Ved pludselige løfteskader forstås varige muskel-, nerve- og ledskader, der opstår spontant i umiddelbar tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde, når skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af løftearbejdet.

Stk. 2. Pludselige løfteskader skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, der er nedsat efter § 58 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelse vil være udsigtsløs.

Stk. 3. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for pludselige løfteskader fra den dag, hvor den pludselige løfteskade opstår, medmindre andet er fastsat i loven.

Stk. 4. Pludselige løfteskader vil i sikringsmæssig sammenhæng blive placeret sammen med erhvervssygdomme.

§ 11. Ved erhvervssygdomme forstås i denne lov

1)   sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder dette foregår, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. Det kan herved bestemmes, at sygdomme kun anses for omfattet, når de er forårsaget af arbejde i bestemte arbejdsområder eller andre særlige vilkår er opfyldt. Formanden for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan overfor chefen for Arbejdsskadestyrelsen indstille, at bestemte lidelser bliver optaget på fortegnelsen.

2)   andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske erfaring opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. og 4. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det senere godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn.

Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 58 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.

§ 12. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.

§ 13. Sikringsdækningen efter denne lov omfatter den personskade, som er forvoldt af arbejdsskaden, selv om den er beskeden i forhold til skadelidtes samlede helbredstilstand.

Stk. 2. Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, skal skadelidte underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 23.

§ 14. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt men eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

§ 15. Er Danmark i krig, anses skade som følge af krigshandlingerne ikke som arbejdsskade, medmindre skaden rammer personer, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på fartøj af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, samt personer, der som fangere eller fiskere er sikret efter § 62.

Kapitel 3

Anmeldelse og sagsoplysning

§ 16. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og normalt inden 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.

Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 11, regnes anmeldelsesfristen fra det tidspunkt, da den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

Stk. 4. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skal, hvor det er muligt, inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3.

§ 17. Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver.

Stk. 2. Anmeldelsespligten efter stk. 1 omfatter ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader.

Stk. 3. For personer under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er sikringspligt, jf. § 6, stk. 5, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 4. For personer, som har sikret sin egen person efter § 6, stk. 3, og for personer omfattet af § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af de pågældende eller deres efterladte.

§ 18. Socialministeren fastsætter regler om, at læger skal anmelde såvel klare som formodede pludselige løfteskader, som de igennem deres erhverv bliver bekendt med, til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring og Arbejdstilsynet.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring og Arbejdstilsynet.

§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinjer for samarbejdet mellem Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter de nærmere regler for kommunalbestyrelsernes, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings og forsikringsselskabernes medvirken ved administrationen af loven.

Stk. 4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke blanketter der skal benyttes ved anmeldelse og ved de lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 5, skal honoreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.

Stk. 5. Forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afholder udgifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser.

§ 20. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af skadelidte eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 11, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor skadelidte eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan se bort fra fristen, når der er særlige grunde dertil, for så vidt angår krav på erstatning efter §§ 35-38 og §§ 40-43.

§ 21. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan af arbejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, nævnet skønner er af betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffets kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Nævnet kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med lov om rettens pleje i Grønland kap. 8, § 1, at få udskrift heraf, samt at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 6, stk. 2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge eller en i sundhedsvæsenet ansat person, der er bemyndiget til at foretage undersøgelse, og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere efter nævnets bestemmelse lade sig undersøge af en læge eller en i sundhedsvæsenet ansat person, der er bemyndiget til at foretage undersøgelse, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for nævnet.

Stk. 2. Skadelidte har ret til at få betalt rejseudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings anmodning. Skadelidte har endvidere ret til at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 46, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger betales udgifterne af forsikringsselskabet. I sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Ankestyrelsen har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning fra Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring eller Ankestyrelsen, for at forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor nævnet eller Ankestyrelsen finder oplysningerne nødvendige. I sager om ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader skal forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden eller opståen. I sager om erhvervssygdomme skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 12, stk. 2.

Kapitel 4

Arbejdsskadens anerkendelse

§ 23. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skal senest 3 måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 11, stk. l, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 11, stk. 1 nr. 2, og § 11, stk. 2, samt pludselige løfteskader, jf. § 10 gælder alene den i § 36, stk. 1, angivne frist.

Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Skønner Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, at stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.

§ 24. Har skadelidte eller de efterladte fået meddelelse om, at skadetilfældet eller dødsfaldet ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato.

Stk. 2. Har Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra nævnets afgørelse.

Stk. 3. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte, bortfalder kravet efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.

Kapitel 5

Ydelserne

§ 25. Ydelserne efter loven er:

1)   dagpenge jf. §§ 30-34,

2)   betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 35,

3)   erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 37,

4)   godtgørelse for varigt men, jf. § 38,

5)   overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 40,

6)   erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 41-43.

Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.

§ 26. Dagpenge efter §§ 30-34, erstatning efter §§ 35 og 37 samt godtgørelse efter § 38 i denne lov fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan således nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis skadelidtes aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.

§ 27. Når Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring har meddelt parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger, kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre nævnet skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 28. Efterkommer skadelidte ikke de krav, der er nævnt i § 22, eller modarbejder skadelidte sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.

Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan retten til erstatning bortfalde.

§ 29. Har skadelidte forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på dagpenge, erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men nedsættes eller helt bortfalde. Skadelidte skal i givet fald udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.

Dagpenge

§ 30. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed som følge af arbejdsskaden.

Stk. 2. Ved delvis uarbejdsdygtighed kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring nedsætte dagpengene forholdsmæssigt.

§ 31. Retten til dagpenge indtræder fra den første hele fraværsdag efter arbejdsskaden.

Stk. 2. Dagpengene ophører den dag, skadelidte er arbejdsdygtig, uanset om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig. Medfører arbejdsskaden krav på erstatning for tab af erhvervsevne, vedbliver dagpengene under de ovenfor anførte betingelser at løbe indtil Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelse.

§ 32. Dagpengene beregnes på grundlag af skadelidtes årsløn, jf. § 46, og beregnes for en uge af gangen.

Stk. 2. Dagpengene kan dog ikke udgøre mere end det beløb, der er fastsat efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 9, stk. 2.

Stk. 3. Dagpengene for en udbetalingsperiode afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 33. Hvis en skadelidt er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, udbetales ikke dagpenge efter denne lov.

Stk. 2. Udbetaler arbejdsgiveren løn under uarbejdsdygtigheden, er denne berettiget til at modtage skadelidtes dagpenge. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, skal det manglende beløb udbetales som supplement til lønnen.

§ 34. Når dagpengeretten indtræder, kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller forsikringsselskabet forlange, at skadelidte indsender lægeerklæring om, at hans uarbejdsdygtighed skyldes den anmeldte arbejdsskade.

Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

§ 35. Udgifter til sygebehandling, optræning, proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne, der ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område, betales af forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i det omfang, Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skønner dette er nødvendigt for at opnå den bedst mulige helbredelse, for at sikre sygebehandlingens eller optræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt men.

Stk. 2. Udgifter i henhold til stk. 1 kan afholdes såvel under sagens første behandling som under genoptagelse med henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige men.

Stk. 3. Har en sikret under arbejdet anvendt et af de hjælpemidler, der er nævnt i stk. 1, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet betales i det omfang udgiften ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område.

Stk. 4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 1-3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler om, at sådanne udgifter under særlige omstændigheder kan dækkes, selv om sagen ikke er under behandling.

§ 36. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1 regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om der tilkommer skadelidtes efterladte overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger.

Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt men kan udbetales i tiden, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.

Stk. 4. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, når der foreligger særlige omstændigheder, træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 37. Har arbejdsskaden medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 11, stk. 2, kan tidligst ydes fra skadelidtes 15. år.

Stk. 4. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 48.

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 46, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Godtgørelse for varigt men

§ 38. Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt men, tilkommer der den pågældende godtgørelse herfor. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis mengraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Mengraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.

Stk. 3. Mengodtgørelsen udbetales som et kapitalbeløb og udgør ved en mengrad på 100 pct. 340.000 kr. Beløbet reguleres efter § 47. Ved lavere mengrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 340.000 kr.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan mengodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 340.000 kr. reguleret efter § 47.

Stk. 5. Var skadelidte ved arbejdsskadens indtræden fyldt 60 år, nedsættes den efter stk. 3 eller 4 beregnede godtgørelse med 5 pct. for hvert år. skadelidte på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden var over 59 år. Mengodtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.

Genoptagelse af erstatningsspørgsmål

§ 39. Efter anmodning fra skadelidte eller på Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings foranledning kan erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 35, 37 og 38, genoptages inden for en frist af 5 år fra første fastsættelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for fastsættelsen. Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 37 skal underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller nævnet skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

Overgangsbeløb ved dødsfald

§ 40. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den efterladte ægtefælle et overgangsbeløb en gang for alle på 69.700 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på tidspunktet for skadelidtes død. Beløbet reguleres efter § 47.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 2 år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 2 år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

§ 41. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 40, stk. 1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt 1øbende ydelse, som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 46, og som udbetales med 1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Stk. 5. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1 kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt 1øbende ydelse.

§ 42. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt eller bidragspligt, tilkommer der hvert barn som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 46, stk. 3, indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager 1øbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlige ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død stod som eneforsørger.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse og forholdene i øvrigt taler derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 41, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedlig forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

§ 43. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 41 og 42 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 48.

Fælles bestemmelser

§ 44. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden skadelidte pension efter de for tjenestemænd i Grønland gældende pensionsregler, nedsættes værdien af skadelidtes erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen sker med 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen.

Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der de efterladte pension efter de for tjenestemænd i Grønland gældende pensionsregler, nedsættes 1øbende årlig ydelse efter denne lov med 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til afdødes tjenestealder ved dødsfaldet. Løbende årlig ydelse efter denne lov udbetales fra udløbet af efterindtægtsperioden.

§ 45. Hvis skadelidte eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter landstingsforordningerne inden for det sociale område for en periode, hvor der senere efter denne lov tilkendes dagpenge, jf. §§ 30-34, erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 37, eller erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 41-43, har kommunen krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte landstingsforordninger er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for det samme tidsrum.

Stk. 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis forsikringsselskabet krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at få godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.

Kapitel 6

Årslønsfastsættelsen

§ 46. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 20.000 kr. reguleret efter § 47, stk. 2, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. I tilfælde, hvor indtægtsforholdene varigt ville have ændret sig væsentligt, såfremt arbejdsskaden ikke var indtrådt, fastsættes årslønnen, hvorefter dagpengene beregnes, efter den forventede indtægt fra det tidspunkt, hvor indtægtsforholdene ville have ændret sig.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af dagpenge og erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-4, med forholdet mellem 20.000 kr. og det minimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

§ 47. Den i § 38 nævnte mengodtgørelse reguleres efter reglerne i § 42, stk. 1, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2. Det i § 40 nævnte overgangsbeløb og det i § 46, stk. 4, nævnte minimale årslønsbeløb reguleres med samme procent som reguleringspristallet for Grønland for juli er steget eller faldet i forhold til januar 1984. Det herved fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Grundlønnen for dagpenge og erstatninger, jf. § 46, stk. 6, reguleres med samme procent som det minimale årslønsbeløb, jf. stk. 2.

Stk. 4. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. januar.

Stk. 5. Løbende ydelser til personer bosat uden for Grønland udbetales og reguleres efter reglerne i § 42, stk. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, fra det tidspunkt ydelsen begynder at løbe, dog tidligst fra det tidspunkt, pågældende tager fast bopæl uden for Grønland.

Stk. 6. Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalisering samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsestidspunktet.

Stk. 7. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Kapitel 7

Erstatningsforvaltning og erstatningsudbetaling

§ 48. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 37 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes efter den erstatningsberettigedes begæring herom den del af erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb. Der kan ikke ske omsætning til kapitalbeløb, når der alene er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 36, stk. 4. Erstatning efter § 41 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter den erstatningsberettigedes begæring.

Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet efter de regler, socialministeren har fastsat i henhold til lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 43, stk. 2.

§ 49. Erstatninger, godtgørelsesbeløb og dagpenge efter denne lov udbetales til den berettigede.

Stk. 2. Skønner Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, at modtageren af en løbende ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring udbetale dagpenge, erstatnings- og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 14 dage fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 14-dages-fristen, til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. I de i § 45, stk. 1, omhandlede tilfælde løber fristen fra datoen for kommunens meddelelse om refusionskravet.

Kapitel 8

Arbejdsgivernes sikringspligt

Tegning af forsikring

§ 50. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 6, skal overføre deres risiko for ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger til et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter denne lov, medmindre de er medlemmer af gruppeforsikringen, jf. § 62, stk. 1.

§ 51. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne pligtig forsikring efter loven eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle havde været betalt til forsikringsselskabet. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om beløbets størrelse. Beløbet indbetales gennem nævnet til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet. Betaler arbejdsgiveren ikke det skyldige beløb, kan beløbet inddrives efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.

  § 52. Foreligger der et ulykkestilfælde eller en skadelig påvirkning, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 19, stk. 4 og 5, § 22, § 25 og § 60 til skadelidte eller dennes efterladte.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre nævnet skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling. Nævnet kan inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 3. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles af Arbejdsskadestyrelsen efter reglerne i § 6, stk. 5, 2. og 3. pkt. med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring.

Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet eller den skadelige påvirkning er indtruffet, ophørt, og er det ikke muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse.

§ 53. Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om forsikringsansvarets art og omfang.

§ 54. I mangel af rettidig betaling af præmie for lovpligtig arbejdsskadeforsikring kan forsikringsselskabet inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.

§ 55. Tages en bestand af arbejdsulykkesforsikringer under administration efter § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.

Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i § 6, stk. 5, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 56. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 6, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, medmindre de er medlemmer af gruppeforsikringen, jf. § 62, stk. 1.

Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen af arbejdsgiverens bidrag er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.

Stk. 3. Arbejdsgiveren, forsikringsselskabet og offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter loven. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.

Stk. 4. Til brug ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.

§ 57. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og kan give henstand med betaling samt eftergive bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 2. Sker betaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v., jf. anordning nr. 548 af 21. august 1986.

Stk. 3. I mangel af rettidig betaling af bidrag kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.

Stk. 4. Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i medfør af dette kapitel, forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan indhente de oplysninger hos grønlandske skattemyndigheder og andre hjemmestyremyndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 58. Foreligger der en pludselig løfteskade eller en erhvervssygdom, og har arbejdsgiveren ikke betalt bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 19, stk. 4 og 5, § 22, § 25 og § 60.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring finder, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 6, stk. 5, 4.-6. pkt.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hos arbejdsgiveren opkræve et beløb svarende til det bidrag, der efter den 1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ordningen.

Stk. 6. I mangel af rettidig betaling af refusionskrav efter stk. 2, renter heraf efter § 61 samt for refusionskrav efter stk. 5 og renter heraf efter § 57, stk. 2, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland. Reglen i § 57, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 59. De sikringspligtige arbejdsgivere dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme og pludselige løfteskader gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene således, at der, ud over hvad der er nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig som en del af bidraget afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden lovgivning.

Fælles bestemmelser om betaling for administration og forrentning

§ 60. Forsikringsselskaber, der tegner forsikring mod følgerne af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal betale for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de forsikringsselskaber, der er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

§ 61. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring efter § 6, stk. 5, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 58, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregning af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

Særligt om gruppeforsikringen

§ 62. Sikringspligtige arbejdsgivere for personer inden for de i § 6, stk. 3, nævnte erhverv er medlemmer af en gruppeforsikring, for hvilken Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring er sikringsgiver.

Stk. 2. Gruppeforsikringen overtager tillige sikringsrisikoen efter loven for arbejdsgivere, der er forpligtet til at sikre sig selv, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.

§ 63. Størrelsen af præmien for de personer, der er omfattet af den i § 62, stk. 1, nævnte gruppeforsikring, fastsættes af socialministeren efter indstilling af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.

Stk. 2. Såfremt de indbetalte præmier ikke kan dække erstatningsforpligtelserne, afholdes det manglende beløb af staten.

§ 64. Det påhviler kommunalbestyrelserne årligt at udfærdige lister over de personer, der har pligt efter § 6, stk. 3, jf. § 62, stk. 1 og 2, til at sikre sig selv i gruppeforsikringen.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler herfor samt for opkrævning af præmier efter forhandling med Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.

Kapitel 9

Afgørelser og klageadgang

§ 65. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.

§ 66. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelser efter § 65 kan indbringes for Ankestyrelsen af

1)   skadelidte eller dennes efterladte,

2)  forsikringsselskabet i sager om ulykker og skadelige påvirkninger,

3)  Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme og

4)  arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, jf. § 23.

Stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelser om branchetilhørsforhold, jf. § 6, stk. 5, og § 7, stk. 1 og 5, kan indbringes for Ankestyrelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 3 måneder efter, at klageren har modtaget afgørelsen.

Stk. 4. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende virkning.

§ 67. Rådet for Dansk Forsikring og Pension har ankeadgang som nævnt i § 66 i sager om ulykkestilfælde, som af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring henføres under § 6, stk. 5 og § 52.

§ 68. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring består af direktøren for det sociale område i Grønland som formand, en af Sundhedsvæsenet udpeget læge, en repræsentant for KANUKOKA, en repræsentant for hovedbestyrelsen for Fiskeri- og Fangerforeningerne i Grønland samt 3 af Landstinget for 4 år valgte medlemmer, af hvilke 1 medlem skal være repræsentant for de sikrede, 1 medlem skal være repræsentant for de sikringspligtige arbejdsgivere og 1 medlem skal være repræsentant for lønmodtagerorganisationen Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Katuffiat. Desuden vælger landstinget 3 suppleanter.

Stk. 2. Socialministeriet yder et årligt driftstilskud til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, der reguleres efter regler fastsat af socialministeren.

Stk. 3. Bestemmelser om forretningsgangen for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring fastsættes i en forretningsorden af chefen for Arbejdsskadestyrelsen efter forslag fra nævnet.

Stk. 4. Formanden for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring er berettiget til at indhente udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen i arbejdsskadesager. Nævnet kan indkalde særligt sagkyndige til som rådgivere uden stemmeret at deltage i møderne.

§ 69. Klage over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan inden 3 måneder efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand, der beskikkes af socialministeren og skal have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende udpegede medlemmer:

1)   Et medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

2)   Et medlem udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab.

3)   Et medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

4)   Et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening i Danmark, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.

Stk. 2. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Ankenævnets udgifter betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage til klageren, hvis denne får helt eller delvis medhold.

§ 70. Reglerne i kapitel 9 A i lov om sikring mod følger af arbejdsskade om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår sammensætning, opgaver, administration, aktuarmæssige forhold, årsregnskab og revision, investeringsregler og tilsyn.

Kapitel 10

Forskellige bestemmelser

§ 71. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for skadelidte eller dennes efterladte. Skadelidtes eller dennes efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har betalt eller er pligtigt at betale erstatning til de pågældende efter denne lov.

§ 72. Aftaler mellem sikringspligtige og sikrede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i loven ikke skal gælde, eller at den sikrede skal udrede en forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter loven påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter loven ugyldige.

§ 73. Krav, som efter loven tilkommer en skadelidt eller dennes efterladte, kan ikke gøres til genstand for eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til sådanne krav, er ugyldige.

§ 74. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i loven.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.

§ 75. Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 3, godtgøres vedkommende forsikringsselskabs eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af statskassen.

Stk. 2. Hvis en person, der ikke i øvrigt er sikret efter loven, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 3, nr. 4, betaler statskassen ydelserne efter loven.

§ 76. Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, udreder staten, hjemmestyret og kommunerne ydelser efter loven ved ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udreder ydelserne efter loven for sådanne skader ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.

§ 77. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings formand og medlemmer må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab, som tegner arbejdsulykkesforsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger, eller i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 78. Efter anmodning kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Nævnet kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i anordning om ikrafttræden af lov om erstatningsansvar i Grønland.

Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af socialministeren.

§ 79. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idømmes bøde.

Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idømmes bøde.

Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 3, idømmes bøde.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, hjemmestyret eller en kommune, kan der pålægges staten, hjemmestyret eller kommunen bødeansvar.

§ 80. Staten yder tilskud til nedsættelse af præmien for arbejdsskadeforsikringer til de personer, der er omfattet af § 62, stk. 1. og 2. Tilskud ydes kun til forsikringspræmie for virksomheder, der drives af en enkelt person, og ydes såvel til sikring af egen person efter § 6, stk. 2, og stk. 3, som til sikring for medhjælp i virksomheden.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor den sikringspligtige virksomhed ejer en trawler på mere end 150 BRT, ydes der ikke tilskud til nedsættelse af præmien.

Stk. 3. Tilskuddet, der udgør 2/5 af præmien, udbetales efter regler, der fastsættes af Chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

Kapitel 11

Slutnings- og Overgangsbestemmelser

§ 81. Anordningen træder i kraft den 1. maj 2001, §§ 60 og 78 træder dog først i kraft 1. januar 2002.

Stk. 2. § 80 har virkning fra og med præmien for 2002.

Stk. 3. Anordningen anvendes på

1)          arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og pludselige løfteskader, der indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere, og

2)          erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

§ 82. Samtidig ophæves anordning nr. 818 af 11. september 1996 om ikrafttræden af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade i Grønland. § 71 i anordning nr. 818 af 11. september 1996 om ikrafttræden af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade i Grønland finder anvendelse indtil 1. januar 2002.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte anordning anvendes dog fortsat på

1)          arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der er indtrådt før denne anordnings ikrafttræden.

2)          erhvervssygdomme, der er anmeldt før denne anordnings ikrafttræden.

Stk. 3. Hvis en arbejdsgiver, der efter § 50 i anordning nr. 818 af 11. september 1996 om ikrafttræden af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade i Grønland ikke har tegnet forsikring, ønsker at overdrage sin forpligtelse som følge af erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal arbejdsgiveren ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af anordning nr. 145 af 16. marts 1988 for Grønland om arbejdsskadeforsikring, anvendes reglerne i §§ 48, 49, 59 og 60 i anordning nr. 818 af 11. september 1996, i stedet for §§ 45, 46, 56 og 57 i anordning nr. 145 af 16. marts 1988

1)   ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

2)   ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

3)   ved høring af sagens parter og

4)   ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiver.

Stk. 5. I sager, der er omfattet af anordning nr. 42 af 2. februar 1962 for Grønland om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, anvendes § 39, stk. 1, og § 48, stk. 1, i anordning nr. 818 af 11. september 1996, i stedet for § 35, stk. 1, og § 36, stk. 1,

1)   ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og

2)   ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.

Stk. 6. Har en sikringspligtig arbejdsgiver forud for lovens fremsættelse indgået en aftale med et forsikringsselskab om erhvervssygdomsdækning i en periode efter 1. januar 1999, og har der ikke været mulighed for at opsige aftalen, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt bortfalder for denne periode.

§ 83. Socialministeren fastsætter, hvilke administrative forskrifter udstedt efter tidligere lovgivning, der forbliver i kraft efter den 1. maj 2001.

Givet på Fredensborgs Slot, den 24. april 2001

Under vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Henrik Dam Kristensen